Arbejdet med det menneskelige potentiale

Skal hele verden være din arbejdsplads?

Al erfaring fortæller os, at du er endt på denne side, fordi du enten ønsker at kunne forandre ting i dit eget liv eller ønsker at lære, hvordan du støtter andre i at forandre ting i deres liv.

Hvordan ville det være at kunne uanset, hvor du eller andre befinder sig?

Det er nu muligt, når vi udbyder Coachuddannelsen online.

Flere af vores hold har allerede taget det meste af deres uddannelse online pga. Corona. Responsen har været overvældende god, da undervisning online giver nogle helt andre muligheder. 

Inden du tænker ”no way, jeg har fået nok af zoom og teams,” så stop en halv.

For som med al anden undervisning griber vi det helt anderledes an i Mindjuice Academy.

”Krise betyder vendepunkt”, sådan står der på vores vinduesruder i Nansensgade, hvor et af vores kontorer ligger.

Da Corona-krisen kom, bragte den netop et vendepunkt med sig. Vi har i årevis undervist online, men aldrig hele moduler på vores uddannelser.

Det fik vi mulighed for at prøve af, da Danmark lukkede ned i marts 2020.

Forståeligt nok var flere skeptiske overfor, hvorvidt vi kunne skabe det ærlige og nærværende rum, vi er kendte for. Men skepsissen blev vendt til lettelse over, at her var et virtuelt rum til fordybelse og nærvær.

”Jeg synes altid at det er lidt skræmmende at sætte sig selv i spil i forhold til en ny sammenhæng. Jeg synes at online-undervisningen har fungeret over al forventning, fordi jeg har følt mig tryg i rammerne. Jeg har kunne være koncentreret uden forstyrrelse og lært mine medstuderende at kende gennem nærværende samtaler med underviserne”.

Bente Haugbøl, leder, efter modul 1, online

”Jeg er imponeret over, hvor godt online-undervisningen fungerede og hvor insisterende, I har været på, at det meste skal være som det plejer, og det føltes næsten som et almindeligt modul.”

Ane Liebling, strategiudvikler, efter modul 3, online

Jeg var skeptisk og tænkte jeg ville gemme mig bagved skærmen, men det faktisk har gjort mig mere modig at sidde i hjemlige omgivelser,”

Tanya Maria Patsche, pensionsmedarbejder, efter modul 5

”Jeg havde virkelig glædet mig til at skulle have mødt jer fysisk, men jeg er meget positiv over for undervisningen online. Det fungerede virkelig godt og al tiden blev udnyttet optimalt, specielt når vi var i breakoutroom. Det gik hurtigt og effektivt, hvor jeg tænker, at der går lidt mere tid, når vi skal gøre det fysisk.”

 René Handsgaard, VVS’er, efter modul 1, online.

Vi kalder vores helt unikke Coachuddannelse for en grunduddannelse i livet, fordi den handler om langt mere end coaching, nemlig de fundamentale lifeskills det kræver at skabe fundament, forandring og forbedringer i livet.

Lige præcis det fundament er ændret, da verden de seneste mange måneder er blevet endnu mere virtuel end før.

 

International Coaching Federation anbefaler online-undervisning

Vi ved, at det er jungle at finde ud af, hvilken coachuddannelse, der er bedst.

Derfor har vi igennem alle årene samarbejdet med verdens største uafhængige coach-organisation ICF (The International Coaching Federation).

Vores grundlægger Pernille W. Lauritsen blev af 300 danske coaches valgt som præsident for ICF Danmark i vores første år.

Igennem flere år var hun således med til at hæve coaching-standarderne i Danmark i både medierne og i erhvervslivet. Senere blev hun valgt af 45 medlemslande til at repræsentere coaching i Europa, Afrika og Mellemøsten.

ICF har anbefalet alle deres certificerede skoler at overgå til online-undervisning under COVID-19 med den begrundelse, at en dygtig internationalt certificeret coach skal kunne arbejde online.

Samtidig er behovet for coaches nærmest eksploderet under krisen, hvor arbejdspladser, familier og ledere dealer med øget stressniveau.

Coaching handler om læring og lige nu skal alle lære at gebærde sig i en ny virkelighed.

Vores uddannelse har verdens højest rangerede kvalitetsstempel

Vi bruger løbende meget tid på at opretholde vores kvalitetsstempel fra ICF, vores såkaldte ACTP-certifiering. ACTP’en er den højeste godkendelse en coachinguddannelse kan få.

Det sikrer dig et niveau med de bedste coachingskoler i verden = uanede muligheder for at arbejde som coach herhjemme og ude i verden. Det svarer til at gå på Harvard eller Princeton indenfor coaching-verdenen.

ACTP-godkendelsen hos os betyder, at du som færdiguddannet coach i Mindjuice, kan blive certificeret hos ICF med et globalt højt respekteret kvalitetsstempel.

ICF kritiserer skoler, som bare “læner sig op” af ICF

Mange coachingskoler skriver, at de læner sig op af ICF’s standarder uden nogensinde at være certificerede. Ifølge ICF er det ikke tilladt at skrive sådan.

Det er en omfattende proces at blive ICF godkendt som skole. Det kræver blandt andet, at den undervisnings-ansvarlige har den højeste ICF-certificering, ligesom et universitet kræver et professorat.

Det tager typisk flere år at blive godkendt, og det er ikke nok, at underviserne er ICF-certificereret.

Uddannelsen skal i sig selv være godkendt. Er uddannelsen ACSTH godkendt, så er der tale om den minimale ICF-godkendelse.

Spørg derfor altid skoler, der udbyder coaching uddannelser, om de er ICF-godkendt og på hvilket niveau?  Kun 3 skoler i Danmark har den attraktive ACTPgodkendelse fra ICF. Læs mere hos ICF Danmark.

Hvad lærer jeg så?

På Mindjuice Coachuddannelse kultiverer du det bedste af dig selv i et styrkende fællesskab.

Uanset om det foregår virtuelt eller fysisk.

Vi har afholdt mere end 130 coachinguddannelser gennem årene, og den erfaring har vi brugt til at skabe en uddannelse af utrolig høj kvalitet med plads til alle uafhængig af baggrund og erfaring.

Selve uddannelsen består af seks moduler af to dages varighed, og typisk har vi max 50 elever på et hold.

Mellem modulerne har vi to træningskald, hvor du får repeteret allerede kendt stof fra modulerne, som en måde at sikre din integration af værktøjerne.

Alt sammen for at styrke din udvikling mest optimalt.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen består af teori, cases og øvelser, og vi er kendt for at være dygtige formidlere, som gør komplekse teorier simple og til at forstå og bruge i hverdagen.

Da Danmark lukkede ned første gang i marts 2020, var grundlægger, Pernille W. Lauritsen, netop landet fra Los Angeles sammen med sin familie efter 3 måneders udstationering.

De røg alle sammen direkte i karantæne. Helt i tråd med sin grundlæggende filosofi brugte Pernille krisen som et vendepunkt.

Hun tændte for kameraet i sin telefon og gik live på Facebook. Her begyndte hun, at undervise folk i, hvordan de bedst muligt kunne håndtere nedlukningen.

Over 50 Livestreams senere har hun optimeret og forfinet sin egen og hele underviserteamets evne til at brænde igennem på skærmen.

Det kommer naturligvis dig til stor gavn som deltager på Coachuddannelsen online. Du vil opleve levende formidling på et højt niveau.

Vi har samtidig fokus på øget bevægelse og øvelser, der styrker dit kendskab til de andre, når undervisningen foregår online.

Undervejs opdager du dine egne helt unikke evner, du erfarer, at hjertet trumfer janteloven, og at det er værd at tage rejsen ind i dig selv og videre ud i livet.

Du behøver ikke ville være coach for at tage uddannelsen.

Coaching viser dig et paradigme af muligheder, som styrker din kommunikation, dine relationer samt dit personlige lederskab, uanset hvor du står i livet.

Arbejder du med mennesker er det oplagt, men mange gør det også for at styrke sig selv.

Vi en skole fuld af muligheder for videre træning, gratis foredrag og events. Vi har et stort community af frivillige, som bruger vores rammer til at udvide deres netværk og udvikle deres skills.

Desuden har vi gennem årene udviklet et tæt samarbejde med erhvervslivet og leverer til dato flere og flere kurser, coachingsessioner og uddannelser til ledere og medarbejdere.

 

Din gennemslagskraft er større end du tror

I kraft af videnskab, visdom, nye venner og verdens bedste undervisere indenfor coaching og en række andre felter, finder du din gennemslagskraft, din power og dit personlige lederskab.

Med Mindjuice-modellen som følgesvend får du en powerpakket uddannelse i det at være og arbejde med mennesker, plus en af verdens bedste coachuddannelser.

Hvorfor vente?

Vi holder hver måned gratis foredrag om vores uddannelser, så du kan få en smagsprøve på, hvordan vi arbejder, mærke stemningen og møde tidligere elever.
Foredragene foregår online via zoom, og du er altid velkommen.

Find næste foredrag her

Vores fundament

Mindjuice’s Coachuddannelse Online er et gennemtestet spark bagi.

En højt struktureret serie af oplevelser som skubber dig i udvikling under trygge rammer. At udvikle sig som menneske er en unik men også forudsigelig række trin.

Dit personlige fundament opbygges gennem den proces, som coachuddannelsen bringer dig igennem. Mange beskriver rejsen, som der, hvor de lærte at hvile i dem selv, hvilket er en befriende oplevelse.

Den teori og viden vi bruger, er den som giver størst kraft til den proces. Det har taget 20 år at udarbejde vores unikke coaching-model og udviklingsmetode, som er anderledes fra alt andet, du vil møde.

 

 

Et bredt felt af discipliner

Det teoretiske fundament på coachuddannelsen er et globalt sammenkog inden for kerneområderne personligt lederskab, systemisk teori, kraftfuld kommunikation, kognitiv coaching og psykologi.

Derudover integrerer vi skyggearbejde, baseret på psykoanalytiker C. G. Jungs arbejde.

Vi integrerer Enneagrammet, som er en af verdens hurtigst voksende og populære typologier i udviklingen af mennesker, som der undervises i på Stanford University.

Samtidig ligger der en essentiel og universel oplevelse i det at være menneske, og vi læner os med stor fordel op af årtusinders globale visdomsteorier.

Tilsammen har vi skabt en unik cocktail, som fast-forwarder din udvikling på holistisk vis, hvor samspillet mellem krop, følelser og tanker er alt afgørende fremfor kun at fokusere på det ene område.

Uddannelsen udvikler sig konstant

Til slut skal det siges at hjerneforskning, teknologi og anden moderne videnskab er i fuld gang med at opklare det mysterium, som er mennesket.

Vi får hver dag nye og hidtil usynlige snapshots af vores indre univers, som fortæller os, hvordan vi kan finindstille vores følelsesmæssige og mentale urværk.

Vi har afholdt mere end 130 coachuddannelser gennem årene, hvilket gør os til en af de største skoler i Europa. Derfor udvikler vi os også konstant.

Vi integrerer ny forskning og metoder løbende, og oplever derfor også at vores elever kommer igen og igen, for at opgradere deres viden indenfor et bredt felt af discipliner.

 

Din garanti for kvalitet

  • Coachuddannelsen er godkendt på højeste niveau (ACTP, Accredited Coach Training Program)  af verdens største brancheorganisation, International Coaching Federation (ICF), hvor grundlægger Pernille W. Lauritsen er tidligere præsident i Danmark. Det betyder, at du som deltager har nemmere ved at opnå en ICF-certificering.
  • Tusindvis af mennesker har gennem det sidste årti taget vores unikke coachuddannelser, og vi har certificeret næsten 2.000 i Mindjuice’s egen model for kognitiv coaching.

 

Undervisere:

Pernille W. Lauritsen:
Grundlægger og administrerende direktør i Mindjuice, ICF certificeret coach, og tidligere Præsident for ICF i Danmark. Pernille har mere end 20 års erfaring og 2000 sessions, som professionel coach og international mentorcoach i Europa og USA. Hun er hjernen og hjertet bag udviklingen af Mindjuice’s coaching model og coachuddannelser, foredragsholder, og forfatter til 4 bøger. Siden sin første coachuddannelse i England i 1997, har hun gennemført uddannelser og træningsforløb hos flere internationale undervisere, såsom psykolog Irene Ostrich, Byron Katie, Pablo Russel og Debbie Ford. Hun har desuden haft et tæt samarbejde med nu afdøde Don Riso fra Enneagraminstituttet i New York og den danske familieterapeut, stifter af Kempler Instituttet Jesper Juul.

 

Early bird rabat

Få 10% rabat ved tilmelding 6 måneder inden opstart.
Få 5% rabat ved tilmelding 3 måneder inden opstart.

 

Program for Coachuddannelsen

Se datoer i den orange boks. Eller download vores program som pdf her (klik på billedet)

  

Få Coachuddannelsen skattefrit

Som lønmodtager kan du indgå en aftale med din arbejdsplads om en bruttolønsordning – også kaldet fleksibel lønpakke. Det betyder du som lønmodtager kan få Mindjuice’s Coachuddannelse som personalegode betalt af din arbejdsplads og trukket via din bruttoløn over et år. Det vil sige din løn inden du får fratrukket skat – så du sparer skatten.
Uddannelsesudgifter er omfattet af ordningen, men coachuddannelsen skal selvfølgelig være relevant for dit arbejde.

Ring gerne til os på 3313 3301 og hør mere om ordningen og dine muligheder – eller kontakt SKAT på 72221818.

Mindjuice samarbejder med coach.dk

Mindjuice’s Coachuddannelse efterlever de krav en  coachuddannelse skal opfylde, for at kunne blive listet på coach.dk’s coachuddannelsesoversigt.
Samarbejdsaftalen gentegnes årligt.

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål om Mindjuice, vores Coachuddannelse eller certificeringen, så ring til os på 3313 3301.

 

Tilmeld dig nu

  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.

NB: Det kan tage op til 25 sekunder før ordren går igennem

Tilmeldingen fejlede

Email-adressen du har indtastet er allerede i brug.

Brug venligst en anden email-adresse.