Ole Kåre Føli: “Det nærer mig at mærke min indre ild…”

9

Første gang jeg skrev en artikel om Body SDS var, da jeg var i praktik på Politiken som journalist i 2000.

Jeg havde en ven på studiet, som var igang med at blive behandler, og han fortalte mig at det var helt utroligt hvad denne behandlingsmetode kunne gøre.

Min redaktør var pænt skeptisk, som dagbladsjournalister ofte er overfor det “alternative”, men det lykkedes alligevel at få en lille artikel i avisen

Siden dengang har jeg selv brugt BodySDS mange gange, og min lyst til at møde grundlæggeren Ole Kåre Føli blev kun større som årene gik.

Bjarne Riis’ mirakelmager

Mr. Magic blev han kaldt af Tour-de-France cykelrytteren Laurent Jalabert, da han var tilknyttet Bjarne Riis’ cykelhold.

Også pigehåndboldholdet roste ham og særligt deres dronning Anja Andersen tilskrev Ole og hans behandlinger, at hun ikke gav op på håndbolden, da hun i 2005 oplevede massiv modvind.

New York City ballets Peter Martin tilbød ham en klinik i New York, hvis bare han ville blive der og behandle danserne og adskillige kendte stod i kø for at blive behandlet af Ole – ikke uden omkostninger for ham.

Da Danmarks Radio spurgte mig, om jeg ville lave en række radioprogrammer (Det Du Frygter) på P1 i efteråret 2017, om de inderste og følelser, som man normalt aldrig hører om hos succesfulde danskere, var Ole Kaare Føli en af dem, jeg gerne ville tale med.

Allerede efter et enkelt opkald var Ole frisk på at medvirke. Han genkendte hurtigt, hvad jeg stod for, og sagde ja til udfordringen helt uden at tøve.

Det blev starten på et alt for kort venskab med en mand, som havde en ubeskrivelig stor viden om kroppen og hvordan du heler dig selv fra kroniske smerter, sygdom og angst.

Grunden til at jeg valgte Ole er oplagt. Jeg ville tale med de bedste af de bedste indenfor deres felt, og Ole har i årevis behandlet de største sportsstjerner, filmstjerner og desuden folk, som sundhedsvæsnet har givet op på.

På behandlingssiden fandtes der ingen større i Danmark end Ole.

Ole gik bort i april måned i år, sov fredeligt ind omgivet af sin elskede familie.

Som hans enke Chanette Føli siger i programmet, så var der ikke mere strøm på hans batterier. Han fik en fredelig død som han havde ønsket sig og fortjent efter at have genskabt ro og indre balance i mere end 15.000 mennesker.

Heldigvis nåede jeg at optage en samtale med ham i DR-byen.

Det sjove ved Ole var, at han ikke kunne gå ind i et rum uden at give folk feedback på det han så. Min tilrettelægger fik straks at vide, at han var en meget følsom mand, og jeg selv fik besked på at passe bedre på mine nyrer.

Kritik af lægeverdenen

Han kiggede folk i øjnene, som han kaldte sjælens spejl. Der var ikke noget hokus-pokus over ham, han så med sine øjne og mærkede med sine fingre, og kunne med få behandlinger få enhver krop til at komme i sync med sig selv.

Han var et ekstremt vigtigt input i sundhedsdebatten, men blev i mine øjne aldrig hørt i det omfang han havde fortjent. Når han talte blev man helt hypnotiseret.

Han talte om den talent-kerne som bor i os alle, om hvor vigtig vejrtrækningen er, om lymfesystemet og hvorfor angst er blevet så udbredt.

I programmet taler han også om hans konflikter med lægeverdenen og hvorfor det ikke længere duer at kalde “den alternative verden” for alternativ.

Lyt med idag kl. 14.03 på P1 og senere på podcast.

Jeg glæder mig til at høre din kommentar 🙂

Glædelig 1. juledag.

Kh

PS. Du kan høre tidligere afsnit af Det Du Frygter, som blev hørt af over 1 million danskere her.

9

Comments

comments

9
Hello Sunday!Handlekraft på mail, hver søndag.
Få visdom, input og træning til ugen +
Særlige invitationer til begivenheder KUN for abonnenter

Tilmeld dig næste foredrag