”Hvis jeg dater en pige, som elsker dyre restauranter

Så går vi ud og spiser, også selvom det smadrer min økonomi.

Jeg er ekspert i stormfulde forelskelser. I tre måneder går jeg all in og finder ud af, hvad hun godt kan lide. Om det så er mode, mad eller en bestemt form for film. Det er lige meget.
Jeg gør hvad som helst for at føle mig elsket, men jeg ender med præcis den modsatte følelse, når forholdet går i stykker.
På et tidspunkt fortæller en pige, som jeg dater, at hun synes jeg er svær at mærke. Jeg bliver stiktosset, for jeg synes, at jeg giver hende alt.
Jeg møder en ny pige, der har en kæreste. Først er hun en god ven, men det udvikler sig til mere.
Efter næsten et år beslutter hun sig for at blive sammen med sin kæreste. Her rammer jeg muren.
Det slår mig helt ud og jeg bliver ramt af en dyb følelse af ensomhed.
I virkeligheden er jeg udbrændt efter flere intense forhold. Jeg ender med at blive sygemeldt med stress.
Jeg begynder på Mindjuice’s Coachuddannelse for at lære at coache mine medarbejdere i min virksomhed, hvor vi hjælper unge.
Men jeg finder hurtigt ud af, at den jeg har allermest brug for at lære at hjælpe, er mig selv.
Jeg begynder langsomt at flytte mit fokus væk fra andre og over på mig selv.
På uddannelsen lærer vi om Enneagrammet og det går op for mig, at jeg er Type 2 – Hjælperen.
Jeg hjælper andre for at føle mig uundværlig. Ofte hjælper jeg endda folk med ting, som de sagtens kan klare selv. Til sidst er der ikke noget tilbage til mig.
Jeg indser, at jeg må stå ved mig selv fremfor at tilpasse mig den person, som jeg er sammen med.
Jeg vælger offentligt at fortælle om min ensomhed via en facebook video.
Venner og kollegaer bliver meget overrasket, fordi jeg jo altid er social og de har ikke kunnet se det på mig.
Det åbner op for, at jeg kan være mere ærlig på min arbejdsplads og det skaber et rum, hvor de andre kan gøre det samme.
Det er vildt for mig at opleve, at når jeg tager udgangspunkt i mig selv, så hjælper jeg for alvor andre. Samtidig giver det folk lyst til at gå den ekstra mil på arbejdet, fordi vi nu kender hinanden bedre.
Jeg har lært at modsætte mig trangen til at kaste min opmærksomhed over på en anden. Den er der stadig, men under kontrol.
I stedet for at se mig selv som ensom, så accepterer jeg, at ensomhed er en følelse, som er en del af mig. Sikkert resten af livet.
Nu byder jeg den velkommen og mærker efter hvorfor jeg føler mig ensom. Er der en speciel situation eller relation, som trigger følelsen?
Jeg ser, at jeg har et valg om, hvorvidt jeg vil gøre noget aktivt eller om jeg vil acceptere, at her til aften føler jeg mig ensom og det faktisk er okay.
Jeg prøver ikke længere at være en anden, end den jeg er.”
Hello Sunday!Handlekraft på mail, direkte i din mailbox

Få visdom, input og træning til ugen +
Særlige invitationer til events
KUN for abonnenter