Hvorfor mål uden planer kun er et ønske….

“Giv mig 6 timer til at fælde et træ og jeg vil bruge de første 4 timer på at slibe øksen” skulle Abraham Lincoln engang have sagt.

Lincoln, som var en af USA’s største præsidenter nogensinde, kæmpede for at ophæve slaveriet på et tidspunkt, hvor den slags tanker var livsfarlige.

Han modtog mange trusler, men forfulgte alligevel sine umulige drømme og talte om dem på en måde, så folk blev tryllebundet.

Den største årsag til hans store succes skyldes dog – ifølge The New York Times – hans evne til at tænke og lægge grundige planer.

Jeg plejede at hade planer

Det har altid inspireret mig at læse om mennesker, som har gennemført umulige drømme.

Hvad er hemmeligheden bag deres succes?

Ligesom med Abraham Lincoln  er succesfulde mennesker ofte folk, som har et stærkt forhold til planlægning.

Ikke kedelige, forudsigelige planer, men det at lægge visionære planer.

Selv har jeg svært ved planlægning. Jeg elsker at være spontan og husker tydeligt første gang vi planlagde et helt år frem i Mindjuice Academy.

Det føltes forfærdeligt begrænsende, imens vi lagde planen, men så befriende da den så var lagt. Pludselig blev alting nemmere.

Det blev starten til at vi hvert år holder 6 uddannelser i Mindjuice med udsolgte hold.

I blog #2 viste jeg dig, hvordan du laver en kraftfuld gameplan. Jeg vedhæftede også den gameplan, jeg selv bruger, så du kan downloade den til dig selv.

Måske har du stadig ikke fået den lavet, men så kan du nå det endnu.

Opdater din gameplan

Lige inden jeg rejste mødtes jeg med min redaktør, og fik aftalt med ham at skyde forsiden til bogen i uge 6.

Det er lige om lidt. Samtidig aftalte vi at sætte bogen til salg fra uge 7.

Hvis drømmen om at have bogen udsolgt inden den udkommer skal blive en realitet, så er det vigtigt det sker snart.

Bogen udkommer først til august, så det giver os ca. 27 ugers forsalg at løbe på.

Til forsalget skal der laves hjemmeside, der skal skrives bagsidetekst, titlen skal offentliggøres, you name it, der er mange ting som skal huskes.

Og der er ting, som skal gøres NU. Ikke først henne i juli måned.

Ovenstående delmål  fandt vi frem til ved at mødes, snakke om drømmen og dernæst planlægge efter den.

Juster indtil den passer

Men hvad med din plan? Har du lavet den? Har du fulgt den?

Hvis ikke så er du helt normal. Hvis du har modstand er det også normalt.

Modstand er det mest naturlige i livet, hvis vi er bange for at fejle med noget. Bare lav planen alligevel.

Er den allerede lavet, så juster det, som skal justeres og smid de nye delmål ind i planen, som er opstået siden du lavede den.

Et gammelt ordsprog lyder: Plan your work and work your plan.

Måske kan du tage det med dig i din rygsæk.

Giv ikke op fordi du er kommet bagud. Det kræver en kæmpe indsats at skabe en ny rutine.

Faktisk er det lidt som at opfinde en ny rytme i hverdagen.

Så vær tålmodig med dig selv indtil du finder beatet, juster, juster og juster indtil du fanger den rytme, der passer til dit tempo.

Kh

Dagens træning

  1. Find din gameplan frem og kig den efter i sømmene.
  2. Juster den hvis du er kommet bagud og tilføj nye delmål.
  3. Som sædvanlig….Skriv hver eneste lille handling, du har gjort ned i din notesbog.
  4. Skriv ned hvad du vil anerkende dig selv for idag.
  5. Husk at nyde hver eneste dag og aldrig gøre mere end dit bedste.

 

PS. Hvis ikke har set læst bloggen fra #Dag10: “Prøver du stadig at klare alting selv”, så kan du læse den her.

 

1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

En blog om frygt, længsler og hamsterhjul

Få særlige tilbud + gratis “Lykken-Kommer-Indefra”-meditation.

MINDJUICE

Nyhedsbrev

Visdom og trends indenfor selvudvikling
+ Invitationer til Special Events kun for abonnenter