”Først griner jeg af mine forældres indbyrdes usikkerhed.

Men uden at vide det, sætter oplevelsen dybe spor i forholdet mellem min far og jeg.

Allerede i 1980’erne har min far set verdens økologiske kollaps og vendt civilisationen ryggen. Han er blevet selvforsynende landmand og vi bor langt ude i skoven.
Jeg er omkring 16 år, da min mor en dag kommer og beder mig række tunge, så hun kan tage en prøve. Hun fortæller, at hun skal tjekke mig for orme fra vores husdyr.
Det giver fint mening for mig.
I virkeligheden tager min mor en DNA test. Mine forældre har problemer i deres parforhold og min far vil vide, om jeg virkelig er hans søn.
Det fortæller min mor mig kort tid efter.
Der sker to ting for mig. Først trækker jeg på skulderen og griner af, at deres problemer skal ’løses’ med en DNA test. Jeg dømmer det for at være plat.
Det næste der sker, er, at jeg dømmer min far for at være en kujon, siden han ikke selv siger det til mig.
Da jeg flytter hjemmefra, opsøger jeg helt bevidst byerne.
Jeg er vokset op i et trygt og kærligt hjem midt i naturen. Hvorfor føler jeg så alligevel, at jeg ikke passer ind? Som om jeg ikke rigtig har ret til at være her.
Jeg forklarer det med, at min barndom er foregået langt væk fra andre mennesker.
Jeg søger bevidst mod fællesskaber og begynder at skabe spændende events, som folk kan samles omkring. Jeg får anerkendelse for, hvad jeg kan. Alligevel mangler jeg følelsen af tilhørsforhold.
Jeg forstår det ikke.
Jeg mærker i løbet af mine 20’ere et behov for at have nogle dybere samtaler med min far. Men hver gang jeg tænker på det, tøver jeg.
Så møder jeg Simon, som bliver både min ven og businesspartner.
Han forslår mig at tage på Coachuddannelsen. Jeg ser hans begejstring og bliver rørt over, at han vil tage alle mine vagter og opgaver, mens jeg er på uddannelse.
Jeg ser det som en vens gave, jeg vælger at tage imod. Men jeg forventer på ingen måde et gennembrud i mit liv.
Halvvejs igennem uddannelsen arbejder vi med, hvordan vi træffer beslutninger i livet om os selv, baseret på oplevelser, som vi fortolker på.
Oplevelsen som 16-årig bliver ved med at komme tilbage til mig. Hvorfor har vi ikke talt om det her?
Tør jeg sige noget om det?
Hvad er konsekvensen, hvis ikke jeg gør? Jeg er Type 1 i Enneagrammet og kan i kraft af visdommen om min type se, hvor meget jeg dømmer andre mennesker frem for at turde være ærlig.
Jeg vælger at konfrontere min far.
Han bliver meget overrasket. Han ved ikke, at jeg kender til DNA testen. Men han åbner sit hjerte for mig og fortæller ærligt om mine forældres fortid.
Den samtale bliver mit vendepunkt. Jeg får talt ud med begge mine forældre. Pludselig mærker jeg, hvordan jeg føler, at jeg hører til i verden.
Kort tid efter Coachuddannelsen går jeg selv igennem en krise i mit parforhold. Min far ringer jævnligt. Bare for at være der for mig. Det rører mig dybt.
Mit liv forandrer sig, fordi jeg indser, at for at føle at jeg hører til, så må jeg SELV række ud og vise mig selv.
Jeg bruger det i alt, hvad jeg gør i dag. Det gør mig forelsket og høj på livet.”

#HumansOfMindjuice

Hello Sunday!Handlekraft på mail, direkte i din mailbox

Få visdom, input og træning til ugen +
Særlige invitationer til events
KUN for abonnenter