Kurser hos Mindjuice Academy i forbindelse med Coronavirus (COVID-19)

I Mindjuice Academy følger vi dagligt udviklingen omkring Corona (COVID-19).

Vi følger altid myndighedernes anbefalinger, som du finder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Du kan roligt tilmelde dig hos os
Gennem de sidste 14 år har Mindjuice Academy aldrig aflyst en uddannelse. Det sker heller ikke i denne situation, heller ikke selv om ingen kan vide, hvor længe Corona (COVID-19) vil påvirke Danmark.

Vores løfte er, at vi finder en løsning for hver eneste deltager. På den måde er du garanteret det uddannelsesforløb, som du har tilmeldt dig – eller som du ønsker at tilmelde dig i fremtiden.

Flytning af uddannelser og workshops
I nogle tilfælde er det nødvendigt at rykke datoen for afholdelse af en uddannelse. Hvis du er tilmeldt en af vores uddannelser, så har du allerede hørt fra os på mail.

Hvis det er nødvendigt, så rykker vi modulerne længere frem i tid, og vi sørger for at genbruge så mange datoer som muligt. På den måde begrænser vi udfordringer i forhold til din planlægning mest muligt.

Vi støtter op om anbefalingerne
Vi beklager ulejligheden, men Sundhedsstyrelsen beder os alle om at støtte op om deres anbefalinger og dermed reducere risikoen for smitte. Vi håber på din forståelse, og vi glæder os til at byde dig velkommen på uddannelse eller workshop hos os.

Vi er eksperter i online undervisning og facilitering
Hvis du eller din virksomhed har akut brug for coaching, facilitering eller undervisning, så kan vi tilbyde dette som et online forløb. Vores mangeårige erfaring i at facilitere personlig udvikling og transformation via en online platform kan på den måde komme dig og din virksomhed til gode.

Nysgerrig? Kontakt os og lad os tage en samtale om, hvad der er muligt for dig.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 3313 3301 eller info@mindjuice.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information. Du kan også skrive i chatten her på hjemmesiden.

 

Hello Sunday!Handlekraft på mail, hver søndag.
Få visdom, input og træning til ugen +
Særlige invitationer til begivenheder KUN for abonnenter

Nyt online produkt

Gå til Kender du typen?