fbpx

Drop Marylin, hvem gider være bimbo?

16

Forleden havde jeg et klamt, men tiltrængt, sammenstød med en skyggeside i mig selv.

Jeg skrev om det på Facebook.

Bare det at skrive om det var rimelig grænseoverskridende.

Bedst som jeg frygtede at blive dømt ude, strømmede det ind med kærlige, sjove og skøre kommentarer.

Så jeg besluttede mig for at skrive på bloggen igen med netop dette indlæg.

Jeg ved jo, at de ting, der virkelig begrænser både mig og dig i livet er følelser af ubehag.

Vildt (men forudsigeligt) nok førte dette klamme sammenbrud til et kæmpe skænderi og dernæst et rørende gennembrud i forhold til min kæreste.

 

Vores skygger taler konstant

Hvis du ikke ved, hvad en skyggeside er, så er det en følelse, der lever i mørket af din underbevidsthed.

Følelsen lever der, fordi du frygter at føle den. Så meget, at du ikke engang ved, at den findes i dig.

Oppe på  overfladen, i din vågne bevidsthed, fornægter du at have sådanne “grimme” følelser.

Men når vi pludselig kommer i kontakt med den ved et tilfælde, så føles det sindssygt ubehageligt.

Det kan være en følelse af at miste, at være jaloux, at være svag, sårbar, dum, grim, billig, you name it.

Fordi du er menneske, rummer du disse følelser. Ikke bare nogle af dem, men dem ALLE.

Vi er alle udstyret med samme slags følelser.

Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt du tør mærke dem og ultimativt eje dem.

Så ejer de nemlig ikke dig mere.

 

Tilbage til historien

Nå, men tirsdagens skygge-sammenstød opstod lige så pludseligt, som et trafikuheld.

Årsagen var noget så uskyldig.

En omgang knald-lyserød neglelak på mine tæer, mens jeg sad begravet i et dameblad i en lille spansk frisørsalon i Alicante.

“Ya está!” Frisøren var færdig og jeg kiggede op.

Hun smilede stort, rigtig stolt over så fint hun havde lagt det.

Jeg fik øjeblikkelig koldsved ned af ryggen.

Føj, hvor var det grimt.

 

Haps, så greb jeg den!

Jeg blev dernæst fanget i et klassisk ego-dilemma: Smerte eller mere smerte?.

Skulle jeg ødelægge hendes glade smil ved at bede hende lave det hele om igen, eller leve med at ligne en  bimbo?

En million tanker fløj gennem mit hoved a la: “Det skal bare af, så hurtigt som overhovedet muligt.”

Min indre overlevelsesmaskine af et ego gik iskoldt igang med at håndtere situationen, men så kom min essens heldigvis på banen:

“STOOOOP, STANDS! Slap dog af. Det er sgu da sjovt det her, så vildt du kan reagere på en gang lyserød neglelak.

Det er en skygge, grib den mens den er der!!”

Og haps, så jeg greb den.

 

Få dog et virkeligt problem

Få dig dog et virkeligt problem, tænker du måske.

Der er børn der sulter i verden.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Men hverken min eller din ubevidste frygt er dikteret af fornuft.

Og for mig er det ti gange nemmere at bo i Afrika (som jeg har gjort) og gøre en forskel i verden, end at stå ved mine sårbare, mørktlagte, skamfulde følelser.

Glem alt om at have “tjekkede” skygger.

Skygger føles i sagens natur aldrig tjekkede.

Hvis de gjorde, ville vi ikke skjule dem.

 

Frygten for at være dum og sårbar

Da jeg greb skyggen fra frisør-salonen, åbnede den op for et større ukendt territorium indeni mig, end jeg lige havde regnet med.

Jeg beholdt neglelakken på og gik resten af dagen og funderede.

Hvad det mon var for en frygt den havde tricket?

Jeg følte frygten for at være dum, sårbar og svag.

Addr.

Jeg delte det med min kæreste og skrev lidt om det på facebook.

“Omfavn din indre Marilyn”, skrev min barndomsveninde blandt rækken af sjove kommentarer.

Hendes kommentar ramte noget i mig.

Måske var der nogen om snakken. Længere nåede jeg ikke den dag.


Konflikt i bjergene

Næste dag besluttede vi at tage ud på en lille udflugt, min kæreste og jeg.

Men vi blev uenige om hvorhen. Normalt ville jeg give mig, men ovenpå skyggemødet dagen inden blev jeg stædig.

“Idag må det sgu være min tur til at bestemme”, messede min indre dialog

Min kæreste nægtede at tage til Altea, (som pludselig var blevet et skodsted), så jeg vendte bilen og kørte mod nord i stedet.

“Hvor kører du nu hen?”, spurgte han vredt.

“Til et sted, vi begge har lyst til at være”, svarede jeg, mens tårene pressede sig på.

Til sidst endte vi et kæmpe skænderi, som medførte at han steg ud af bilen.

Jeg kørte en kilometer videre og fandt en rasteplads.

Satte mig så og kiggede ud over den smukke olivenlund, mens tankerne kørte rundt.

 

Årsagen ligger gemt i skyggerne

“Hvad fanden sker der? Vi havde sgu da lige sådan en god dag!”

Efterfulgt af: “Træk vejret. Det skal nok gå”.

Da vi endelig fik fundet hinanden igen, var vi begge ærgerlige over skænderiet.

Vi kørte videre til byen Alcoy og fandt en hyggelig restaurant.

Her begyndte vi at tale om den egentlige årsag til vores skænderi.

Det handlede selvfølgelig ikke om nord eller syd, Altea eller Alcoy.

Det handlede om de ting, vi har skygger på hos hinanden.

Sagt med andre ord: De skygger vi giver hinanden skylden for, men som i virkeligheden kommer fra os selv.

Fx synes han, at jeg brokker mig for ALT for lidt.

Mens jeg synes, han brokker sig ALT for meget.

Vi undersøgte i flere timer, hvad det handlede om og besluttede os så for at prøve at bytte roller.

Resten af aftenen brokkede jeg mig over alt, hvad jeg kunne finde, (og han støttede mig, hvis jeg overså noget).

Imens han øsede kærlige ord over mig og ferien og Spanien.

 

Vejen hjem (til mig selv)

Klokken var midnat før vi satte os ind i bilen for at køre hjemad.

Men takket være lukkede broer, afspærrede veje og blindgyder tog turen 2 timer i stedet for 40 minutter.

Vi kørte langsomt gennem det ene hårnålesving efter det andet i mørket.

Jeg faldt i staver ud af vinduet, da det pludselig slog mig, at det jo er MIG, som har det sorte bælte i brok.

Ikke ham.

“Wow, jeg har lige set noget vildt! Vil du høre et område, hvor jeg brokker mig helt vildt?”, spurgte jeg.

“Ja, for fanden”, sagde han nysgerrigt.

 

Min indre brokkerøv

“Jeg brokker mig konstant over mig selv. Især når jeg er udfordret”, sagde jeg.

“Gør du?”, sagde han. “Hvorfor dog det, du er så god til alting?”

“Sådan ser jeg det ikke”, sagde jeg og fortalte ham om alle de ting ved mig selv, som jeg dømmer så mega hårdt.

Det føltes både svag, sårbart og dumt at sige det højt, men samtidig også befriende.

Han lyttede og svarede kærligt på alt, hvad jeg sagde.

Til sidst slap frygten sit tag, og jeg besluttede mig for at blive helt fri af den frygt.

At øve mig i at brokke mig over eksterne ting, fremfor interne, så jeg kan studere min frygt nærmere.

At dele den med verden – selv med fare for at blive dømt.

 

Hel igen

Da vi lagde os til at sove, følte jeg mig fuldstændig hel, elsket og forbundet.

Alting var en lille smule forandret.

Frygten er selvfølgelig ikke helt væk, den slags kræver en del arbejde.

Den føles stadig lidt ubehagelig. Også her, mens jeg skriver det nu.

Men jeg gider ikke være styret af den mere.

Heldigvis lærte jeg engang for længe siden, at det bare er om at tage sine skyggersider hjem.

Ellers ødelægger de det, vi elsker mest.

 

Kærligst

underskks

 

Nedenfor har jeg lavet en lille guide til dig: 3 simple trin til at få frihed og forelskelse til at blomstre i dit parforhold, som du kan bruge, hvis du vil øve dig i at tage skyggerne hjem i dit parforhold.

 

blomstinspiration

 

3 simple trin til at få frihed og forelskelse
til at blomstre i dit parforhold

 

1. Start med at se på, hvad du dømmer din kæreste (eller anden nær relation) for.

Lav en liste over de 3 mest frustrerende ting ved din kæreste.

Hvad er den for en måde at være på, som disse ting/handlinger afspejler?

Bed din kæreste gøre det samme.


2. Sæt nogle timer af til en snak om hinandens skygger.

Sæt jer ned uforstyrret i nogle timer og fortæl på skift, hvad jeres skygger går ud på.

I kan nøjes med en, men I kan også vælge alle 3.

Sørg for at tale ansvarligt, velvidende at skyggerne I har på hinanden i virkeligheden er skygger I har på jer selv.

 

3. Tag ansvar for hver jeres skygger.

Tag ansvar for, hvad det er for en skygge din kærestes adfærd aktiverer i dig.

Hvad er det han/hun er, som du IKKE ønsker at være?

Hvordan kunne du med fordel turde være en lille smule mere af det, du dømmer ham/hende for?

Prøv evt. at bytte roller og vær mere af det, du dømmer din kæreste for.

Mærk friheden når fordømmelsen på hinanden forsvinder.

PS. Husk, det er altid vores eget “shit”, vi dømmer andre for. Har din kæreste en adfærd, som ikke er god for dig, så skal du selvfølgelig sige fra.

Men fordømmelse i sig selv gør ingen positiv forskel, og næsten al destruktiv adfærd skyldes grundlæggende set frygt.


Jeg glæder mig til at høre, hvad du fandt frem til 🙂

PS. Hvis du ønsker mere inspiration, så tilmeld dig bloggen, og få min populære SoulPower centrering tilsendt direkte i din mailbox.

Du kan også tilmelde dig til et af mine eller mine Mindjuice-kollegaers gratis foredrag på www.mindjuice.com

16

Comments

comments

16
Hello Sunday!Handlekraft på mail, hver søndag.
Få visdom, input og træning til ugen +
Særlige invitationer til begivenheder KUN for abonnenter

Tilmeld dig næste foredrag