De 3 visdoms-principper bag succesfuld træning

“Jeg vil vædde med, at folk ikke får skrevet øvelserne i deres notesbog”.

Analysen fløj spontant ud af munden på min mor, efter at hun havde læst et par af mine blogindlæg.

Min mor er ikke typen, som starter med “det gode” i sin feedback.

Hun går mere direkte til stålet og trykker der, hvor hun synes der er en fejl.

Undervurderer du det vigtigste?

Hun fortsatte: “Jeg tror mange skipper det med at skrive handlinger ned og anerkende sig selv, og så mister de lige pludselig drømmen”.

“Hmm tænkte jeg”, måske har hun ret.

Jeg har selv tænkt det flere gange.

Det at skrive i sin notesbog hver aften svarer til selv at skulle  strække ud efter en holdtræning i fitnesscentret.

Næsten ingen gør det, selvom alle ved det er vigtigt.

Gør du?

De 3 afgørende elementer

Jeg vil derfor minde dig om vigtigheden af de daglige praksisser (Dagens træning).

Måske hjælper det, hvis jeg refererer til gammel yogavisdom.

I det verdensberømte, historiske værk The Yoga Sūtras of Patañjali (et genialt visdomssystem, som guider dig mod dit fulde potentiale), understreger Patañjali:

Hvis en ny praksis skal lykkes så skal den indholde følgende 3 elementer:

  1. En praksis skal være vedvarende over tid (uden afbrydelser)
  2. En praksis skal gøres med glæde og påskønnelse (modsat af pligt)
  3. Du skal dagligt slippe dine forventninger til hvad det kræver.

 

Djævlen ligger som bekendt  i detaljen, og derfor vil jeg kærligt og kraftigt anbefale dig at prøve nedenstående praksisser af, hvis ikke du har gjort det endnu.

De er afgørende for at blive fri af din indre kritiker.

Ps. Hvis du er godt med, så er det bare en god mulighed for at anerkende dig selv for din indsats.

kh

 

#Dag20 træning

  1. Få lavet nedenstående 3 praksisser – hvis ikke du har en notesbog, så brug et stykke papir.
  2. Skriv hver eneste lille handling, du har foretaget dig i forhold til din drøm ned.
  3. Skriv hvad du vil anerkende dig selv for idag. 
  4. Se på listen og husk på at alle disse indsatser kun er sket, fordi du har prioriteret dem.
  5. De handlinger du er bagud med, skal du ikke slå dig selv i hovedet over. Find istedet plads til dem i din plan fremadrettet.

 

5