Mindjuice Enneagram Workshop - Typernes Skyggesider

Opdag typernes essentielle kvaliteter og kast lys over dine skyggesider

På denne workshop kombinerer vi kraften fra skyggearbejdet med visdommen fra Enneagrammet. Du lærer om typernes essentielle kvaliteter. Det vil sige: Hvad der er kernen i de enkelte typer, hvad er deres højeste udtryk, og hvordan agerer de på de laveste niveauer.

Lær at omfavne din skyggesider

Dum, modig, gerrig, doven, elskværdig. Vi vurderer konstant os selv og andre. Forestil dig hvilken frihed du vil opleve, hvis du ikke længere har et behov for at påklistre labels på dine medmennesker.

Som mennesker ønsker vi at fremstå som den bedste udgave af os selv. Skyggesider er de karaktertræk ved os selv eller andre, som vi ikke bryder os om. De sider i os selv, som vi ønsker at gemme væk fra omverdenen og endda forsøge at skjule for os selv. Eller de karaktertræk hos andre, som vi selv ønsker vi kunne have.

Men vi kan ikke flygte fra vores skyggesider. De er en integreret del af os. Det kræver mod at se sine skyggesider i øjnene. På workshoppen bliver du på en nænsom, humoristisk og dybdegående måde guidet til at omfavne dine mørke og lyse skyggesider. Det giver en helt utrolig frihed, når verden igen bliver åben og du kan tillade dig selv at bruge alle dine facetter.

 

Jeg opdagede, at det jeg ikke vil være/frygter at være, ofte bliver det jeg kommer til at være alligevel i mine relationer. Gennemgangen af typernes skyggesider bragte mig tilbage til at se, at jeg selv rummer visdom og lethed i mig.

Karoline Rønne

Mindjuice Coach & Projektmedarbejder

Jeg føler mig mere hel med alt hvad det indebærer. Jeg selv kan vælge at skrue op eller ned for alle sider af mig selv, og jeg er blevet mere autentisk og åben i forhold til andre mennesker.

Gitte Brüsch

Mindjuice Coach & Selvstændig

 

Fundamentet

Hver Enneagramtype har en unik essens eller kvalitet. Gennem livet mister vi gradvist kontakten til vores essentielle kvalitet, samtidig med at vi ubevidst kompenserer for vores tabte essens. Ego’et er en forvrænget udgave af typens unikke essens, som lever i vores skygge.

Med udgangspunkt i den verdensberømte Enneagramlærer Oscar Ichazos teorier om passioner og fikseringer lærer du at kende forskel på den ægte og falske udgave af typernes kvaliteter, samt hvordan du vender din frygt til din største styrke.

Mindjuice Enneagram workshoppen Skyggesider er designet både til medarbejdere og ledere i virksomheder og organisationer, hvor det støtter deres samarbejde og udvikling, samt styrker team-ånden i virksomheden. Private som er interesseret i skyggearbejde og personlig udvikling kan også med fordel deltage på modulet.

Jeg har opdaget, at alle følelser og behov er vigtige, og at de er der for at hjælpe mig med at leve mit liv fuldt ud.

Louise Mørkeberg

Mindjuice Mastercoach & Pædagog

 

Din garanti for kvalitet

  • Mindjuice’s Enneagram undervisere har gennem mange år udviklet og uddannet sig hos internationalt anerkendte undervisere, såsom Don Riso og Russ Hudson på Enneagraminstituttet i New York.
  • Tusindvis af mennesker har gennem de sidste 10 år taget rejsen gennem vores uddannelser, som hviler på vores viden om Enneagrammet. Systemet er med sit præcise menneskekendskab et grundlæggende fundament i vores arbejde.
  • Mindjuice har på basis af mangeårig erfaring og dybdegående viden, udviklet Danmarks suverænt bedste Enneagram App og Enneagram test.
  • Vores største kvalitetsstempel får du fra vores tidligere elever.  Hør fra dem her

 

Hvem underviser

Enneagram workshoppen ledes af Pernille W. Lauritsen eller Nina Frank, der har arbejdet som undervisere og coaches på et ekstraordinært niveau gennem de sidste 10 år. De er begge trænet hos to af verdens mest anerkendte Enneagramlærere Don Riso og Russ Hudson, der også er forfattere til bestselleren Enneagrammets Visdom.

Forudsætning for at deltage

Enneagram Skyggesider er en avanceret workshop, der forudsætter et grundlæggende kendskab til Enneagrammets ni typer fra Mindjuice workshoppen Enneagram Essentials.

Mindjuice Enneagram Uddannelse

Enneagram Skyggesider kan købes enkeltstående eller som en del af Mindjuice Enneagram Uddannelse.
Læs mere om Mindjuice Enneagram Uddannelse her

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til Mindjuice eller Enneagram Skyggesider, så er du velkommen til at kontakte os på 3313 3301.

Tilmeld dig nu

Dette felt er påkrævet Indtast venligst en gyldig e-mailadresse Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet Indtast venligst et gyldigt telefonnummer Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet

NB: Det kan tage op til 25 sekunder før ordren går igennem

Tilmeldingen fejlede

Email-adressen du har indtastet er allerede i brug.

Brug venligst en anden email-adresse.

Alle rettigheder tilhører Mindjuice © 2017